andringer iblant Menneskene, at det, som for¬
tælles om Orpheus, ikke meere skulde holdes for
en Fabel.
Udtog af nogle Efterretninger fra et vist
Amt.
211
Præsterne her i Egnen ere alle gode Folk; De¬
res udvortes Forhold er ustraffelig. Men Ca¬
ractererne ere meget adskillige. De fleste lade
det blive ved at prædike eengang om Ugen, og
at besørge Embedets allernødvendigste Forretnin¬
ger. Endda findes nogle iblant disse, som ide¬
lig klage over Embedets Byrder, og som ere reent
utrøstelige, naar der falde to hellige Dage ind i
een Uge. Studeringer maae man ikke søge iblant
dem. Nogle have aldrig vidst meget mere, end
hvad de have lært i Skolen; Andre, som for
en Tid vare meget flittige ved Akademiet, have
tabt Lysten til Videnskaberne ved kummerlige
Omstændigheder, ved lange Ansøgninger, ved
Nærings-Sorg efter at de ere komne i Embedet,
og endelig ved den liden Agtelse, som Folk i Al¬
mindelighed bære for Videnskaberne. Den
slette Smag, som de have fundet iblant Proprie¬
tairerne, de verdslige Betientere og deres egne
Ordens-Brødre, hvoraf de fleste kuns spotte
med alt det, som overgaaer deres Forstand, især,
