213
vendige Byrder, at de endog giøre mere end Lo¬
vene foreskrive, og finde endda, at de have Tid
tilovers til andre nyttige Arbeider. En Prædi¬
ken er i deres Øine hverken saa vanskelig en Sag,
at de ofte skulde trænge til andres Hielp, eller
behøve lang Tid og mange Bøger, for at berede
sig dertil, ikke heller holde de den for saa ringe
et Arbeide, at de skulle ikke tænke derpaa, førend
den sidste Dag i Ugen. I deres Tanker er det
ikke nok, at en Præst eengang om Ugen foredra¬
ger de almindelige Sandheder af Religionen;
Det er hans Pligt, at giøre saa meget, som han
kan, til at dyrke Fornuften, at udbrede alle
sunde og gode Jndsigter. Der er noget, sige
de, i alle Videnskaber, som er nyttigt, endog
for Mængden, og alt, hvad der tiener til at for¬
bedre Tænkemaaden og Sæderne, er vigtigt,
endog for Religionen. Det faldt dem aldrig
ind at troe, at en Landsbye=Præst ikke behøver
at vide meget, og endnu mindre, at Kundska¬
ben er farlig eller skadelig. Har han ikke nø¬
dig at fordybe sig saaledes i alle smaa Ting,
som den, der paa et Akademie offentlig bekien¬
der en eneste Videnskab; saa maae hans Jnd¬
sigt derimod være mere almindelig, og der er
ingen Videnskab, indtil Lægekonsten, hvori det
er ham tilladt at være ganske ukyndig. Lovene
selv udkræve det, og for en Lærer ere Lovene
