219
der dyrket det saa vel, at man ikke merker dets
naturlige Feil. Cimbrerne have en blødere Ud¬
tale; men de fleste kiende eller agte Sprogets
Fordeele saa lidet, at de ønskede, at det skurrede
endnu lige saa meget i Ørene, som Lyden af de
Gamles Skjolde.
Tac. Hvor ufuldkommen end Sproget var,
udrettede de dog store Ting dermed. De brugte
deres Tunger til at ære Guderne og belønne Hel¬
tene. Man gik syngende til alle vigtige Foreta¬
gender, og det var ligesom om Digterne ved de¬
res Sange andtændte en hellig Jld i alle Til¬
hørernes Siele.
Den Fremmede. J Viinhusene og Gie¬
stebuderne seer man endnu de samme Virkninger
af Sange til Viinens og Elskovs Berømmelse.
De beste Læredigte og Heltesange derimod tiene i
de fleste Selskaber kuns til at opvække Latter,
fordi alt, hvad der er Høit baade i Handlinger
og i Udtryk, holdes for unaturligt. Det er
meget rart, at en Taler eller Poet anvender sine
Gaver til Religionens Beste. For de krybende
Geister er det Maal for høit, nogle af de stærke
Siele skamme sig derved, og andre tør ikke. Det
tillades dem neppe, at forandre noget i de gamle
Sange, som Hoben synger uden Rørelse. Om
den nye Krigskonst troer man, at den er for me¬
chanisk til at Sindsbevægelserne skulde giøre no¬
