224
der med Ære, og en Guldsnor om Hatten for¬
skaffer en Krigsmand mere Høiagtelse, end om
han bar en Kaarde ved Siden, som han med
egen Haand havde taget fra Fienden. Titel af
Fyrste og Greve er ei mere saa rar i Germanien,
som den var i Eders Tid, og det blev uendeligt,
om jeg skulde opregne Eder alle de Titler, som man
siden har opfundet. Velanstændighed tillader
ikke mere at tale til den ringeste Betient saaledes,
som Plinius taler i sine Breve til Trajan. En
caracteriseret Borger indbilder sig at væxe lige saa
velbyrdig som en Romersk Raadsherre, og en
ung Adelsmand tilgav det aldrig, om nogen
nævnte ham ved sit Stamme=Navn, var det end
saa berømt i Historien som Cornelier og Julier.
Midt i Germanien seer man al den Østerlandske
Overdaadighed i Titler og Ceremonier, som de
forfængelige Romere selv beloe; Folk, som bære
Titler af Gods, som de ikke eie, af Embeder,
som de ikke beklæde, som bryste sig af Rettigheder,
som de ei kunde bruge, og af Navne, som ikke
give dem andre Fortrin, end at gaae paa den
høire Side; Geistlige Fyrster; Dommere, som
søge Rang med Feldtherrer; Læger, som tage
Titel af Statsmænd; Kiøbmænd, som bære
Hielme og Vaaben -.
Tac. Det er nok. Jeg vil troe, at det
kan være saaledes i de Lande, som Romerne un¬
