226
net har saa naturlig en Lyst til Forfængelighed
og til at giøre meget af Bagateller; hvorledes
kunde da de gamle Germaner bevare deres Grund¬
regler? Agtede de ikke Kiønnet, eller og tænkte
Frnentimret maaskee anderledes paa de Tider?
Tac. De gamle Germaner elskede baade
deres Hustruer og deres Børn. De ansaae
Ægtestanden som et helligt og uopløseligt Baand.
Gode Sæder udrettede mere hos dem, end de
beste Love hos andre Folk. Fruentimret gav
deres Kierester til Foræring Heste og Vaaben,
for dermed at erindre dem om deres Pligter, og
forsikkre, at de vare redebonne til at følge deres
Mænd igiennem alle Farligheder. Fruen¬
timrets Personer vare hellige, endog i Krigen
selv. Man ansaae deres Stemmer som gud¬
dommelige Jndskydelser; Men Kiønnet brugte
ogsaa denne Myndighed alene for at opmuntre
Mandfolk til ædle Gierninger. De bivaa¬
nede selv Feldtslagene, holdte Mændene til¬
bage, naar de vilde flye, trøstede og forvandt
de Saarede, og satte ofte Mod i hele Krigs¬
Hære.
Den Fremmede. Dersom J ikke selv havde
seet det, som J fortæller, og var tillige bekiendt i
Verden for en ærlig Mand og en oprigtig Historie¬
skriver, skulde jeg holde alt, hvad J siger, for
Fabler; saa lidt stemmer det overeens med alt,
