227
hvad jeg selv har erfaret i disse Lande, hvor jeg dog
baade er fød og opdragen. Men jeg skulde maaskee
sige Eder lige saa utroelige Ting, dersom jeg vilde
opregne alle de Dyder, som jeg har fundet hos
mine Landsmænd. Den sandfærdigste Beskri¬
velse faaer Anseelse af en Fabel, naar man be¬
tragter Tingene kuns paa een Side. Menneskene
have til alle Tider i Verden baade havt Dyder
og Feil. Lad være, at Forfædrene have havt
nogle Dyder, som Efterkommerne ikke have ar¬
vet, saa have de vel og havt Feil, som ere ud¬
døde med dem. Nævn os nogle af Eders Tiders
Laster, og lad os see, om ikke Germanernes og
Cimbrernes Efterkommere vinde lige saa meget
ved denne Sammenligning, som de synes at have
tabt ved den første?
Tac. Saa hurtige og virksomme som disse
Folk vare i Krigen, saa dovne, vare de i Fre¬
den. De forsømte Agerdyrkningen, Kon¬
sterne og Handelen. Jagten var deres eneste
Beskieftigelse. Den øvrige Tid fordreve de
i Lediggang, med Søvn og Giestebuder.
J Krigen kunde de taale Hunger og Kulde;
men saasnart havde de ikke i nogle Aar havt Fred,
førend de forfaldte til Fraadserie og Drukken¬
skab; De stode sildig op, sadde længe til
Bords, spiste og drak indtu langt ud paa
