228
Natten. Denne Levemaade var saaledes i Mo¬
den, at ingen skammede sig derved. Deres
Selskaber endtes gemeenlig med Klammerier,
og det var ikke rart at see dem, som nylig havde
været de beste Venner, saare og dræbe hinanden.
Drukkenskab var bleven dem saa naturlig, at
de ikke kunde giøre noget, uden at været halv
rusende. J saadan en Tilstand troede de selv,
at de vare best skikkede til Forretninger. Næst
Drik elskede de fornemmelig Dans og Spil.
Det var ikke rart at see disse alvorlige Folk, end¬
og ædrue, at spille Klæderne af Kroppen;
og hvor meget de end elskede Friheden, var
Spille=Lysten dog ofte stærkere. Naar de
havde tabt alt, hvad de eiede, satte de
sig selv paa Spil, og lode det komme an
paa det sidste Tærning=Kast, om de skulde
vinde deres Gods igien, eller blive Trælle.
Den Fremmede. Eders Fortællelse gi¬
ver mig Anledning til mange Betragtninger.
Jeg vil kuns nævne een af dem. Bønderne
ere i nogle af disse Lande Livegne, og vore
Historieskrivere have gjort sig megen Umage
for at finde Oprindelsen dertil. Paa, nogle
Steder lader det, som man har fundet den;
Men der er een af de Cimbriske Øer, hvor
denne Tilstand er ældere end alle indenlandske
Historier, og hvor Bønderne have været Liv¬
