230
J vores Bye ere maaskee tusende Jndbyg¬
gere, og iblant dem baade Folk af alle Slags
Haandverker, og mange af de fleste Slags. J
hele Byen ere neppe 16 velhavende Familier, og
dog 16 Skoemagere. Skikkelige Folk lade aldrig
sye en nye Klædning her i Byen, og dog ere her
6 Skrædere. Enhver Familie forskriver fast alle
Kramvare fra Hovedstaden, og dog ere her 8
Kræmmere. Vi have to Uhrmagere, hvoraf
ingen endnu har solgt et Uhr her; een Guldsmed,
hos hvilken ingen endnu har ladet bestille noget
nyt Arbeide. Det meste Boeskab af Kobber,
Tin og Træe er enten kiøbt paa Auctioner eller
forskrevet fra Kiøbenhavn; og dog have vi een
Kobbersmed, to Kandestøbere, otte Snedkere
og to Dreiere. Spørger J, hvoraf alle disse
Folk leve? Skoemagerne reise til Markeder, Skræ¬
derne leve af at flikke, Guldsmedene, Kandestø¬
berne, Dreierne ligesaa. Men har man ingen
Skoemager, vil J sige, i de andre Kiøbstæder?
Jo, nok overalt. Hvem kiøber da deres Vare
paa Markedet? Bonden kiøber det meste; Kiøb¬
stædfolkene og lidt. Men de have jo Haand¬
verksfolk i deres egen Bye, hvorfor bestille de
da ikke Arbeidet der, og spare de arme Folk den
Umage at løbe om til Markederne? De fleste
have ikke Penge uden paa den Tid, naar Mar¬
kederne holdes; da sælger den ene for at kiøbe
