231
af den anden; og mange, som aldrig kiøbte no¬
get, kiøbe da, fordi det saa er Skik. Naar
man bestiller noget hos en Haandverkmand i
hans Huus, er han meget dyr; men lader man
ham først reise et par Miile dermed til Markedet,
giver han bedre Kiøb: Varene ere og saa meget
des slettere; men Mængden bekymrer sig ikke
derom, og de fleste have ikke Raad til at betale
det dyrere.
Saa mange Folk af alle Haandverker i en
lille Bye, og Varene dog dyre! Ja langt dyrere
end i Hovedstaden. Det er jo mod alle Regler:
og hvad er vist i den hele Oeconomie, dersom
dette ikke er vist, at Varene ere lette der, hvor
der ere mange Sælgere og faa Kiøbere? -
Men vore Haandverksfolk vilde selv ikke sælge
meget. - - Det begriber jeg endnu min¬
dre. - - Paa Markederne sælge de noget,
ellers ikke. Hvad der bestilles i Huset hos dem,
bliver aldrig færdigt. Man kan tage Arbeidet
fra een og give det til en anden; de ere alle lige¬
langsomme. De maae da ufeilbarlig have meget
at bestille? - - Tvertimod, de have alle lidt,
og de Langsomste mindst at giøre. Hvoraf leve
de da? - - Af Kroehold. Fra Kiøbmæn¬
dene af indtil Skoeflikkerne er det hele Borger¬
skabets beste Næring. - Naar alle Folk i en
Bye holde Kroer, hvem drikker da deres Øl og
