234
ham at sælge sine Vare for got Kiøb, og nøder
ham til at betale dyrt, hvad han bruger. Bon¬
dens Oeconomie, saavidt den staaer i Forbindelse
med Byen, er i Almindelighed saaledes beskaf¬
sen: Han lader Herremanden, som Gaarden
og Grunden hører til, sørge for Skatterne, og
sælger i Kiøbstæden alt hvad han kan; Værdien
deraf fortærer han paa Stedet, og har gemeen¬
lig ikke andet for sin Reise, end at han slider
Heste og Vogn op, forsømmer sit Arbeide og for¬
dærver sig selv. Naar Bonden ingen Vare har
i Huset, søger han dem i Skoven, og denne er
en u udtømmelig Kilde til at holde Handelen ved¬
lige imellem Kiøbstæden og Landet: Men han
vinder selv derved lige saa lidt i Penge; Gevin¬
sten fortæres paa lige saa ulovlig en Maade, som
den er fortient; og om han beholdt det altsam¬
men, veier det dog ikke op mod den Tid, som
han spilder, og mod de andre Uleiligheder, som
han derved paafører sig.
Med saadan en Levemaade kan det ikke feile,
at der jo, foruden Haandverksfolkene og Kroe¬
mændene, ere mange Fattige i Eders Bye. Disse
maae jo dog gierne vilde fortiene noget, og
lade sig nøie med lidet? Jeg troer derfor, at
det ret var et Sted til at anlegge en af disse Ma¬
nufacturer, som ikke saa vel kunne komme fort i
Hovedstaden, hvor alting er dyrt, og Arbeidet
