233
ligesaa, fordi Folk der ere nok beskieftigede. -
Tænk ikke det; vi have Fattige nok; men dog
altid Trang paa Folk til det lidet Arbeide, som
her forefalder. Gaderne ere fulde af Staadere;
men naar man vil have en Kone til at luge i en
Have, en Karl til at hugge Brænde, et Men¬
neske til at gaae en Miil, kan man søge hele
Byen igiennem, førend man finder een; Man
maae baade tigge og betale dem, og naar de have
arbeidet een Dag, og man har betalt dem deres
Dagleie, komme de ikke saa hastig igien.
Hvoraf leve da disse Folk? af Almisser; De
nødvendige Levnetsmidler ere lette, og Ørkes¬
løshed saa kier, at Nøden maae gaae vidt,
førend de arbeide. - - Men det er jo ikke
tilladt at tigge? -- Det er saa almindeligt,
og skeer saa hemmelig, at det er umueligt at
forhindre det ved den nøieste Opsigt. - Men hvem
giver til disse Tiggere? De andre Jndbyggere
ere jo fattige nok selv, for ikke at have meget at
give bort? – - Brød er der dog nok i alle
Huse, for at en Tigger kan vente et Stykke
for hver Dør. - - Det er dog Tegn til, at
der ere gode Folk i Byen; det er Skade, at
de ikke ere lykkeligere. - - Det skeer ikke
just af Godhed, i det mindste ikke af en for¬
nuftig Godhed. Om Huus=Arme, Syge og
Sengeliggende bekymrer man sig ikke meget:
