238
af os, at de ikke alle ere saa vigtige, som de burde
være efter Forfatterens første Plan. Det pa¬
triotiske Selskab burde tale oftere, og om Ting,
som vare vigtige nok for at interessere de fire Ho¬
vedstænder i Staten; om enhver Stands Grund¬
regler, og deres indbyrdes Forbindelser. Hvad
har Bonden i Selskabet giort saa længe, siden
man ikke har ladet ham sige et Ord i de sidste
Forsamlinger? Er han maaskee død, og der fin¬
des ikke i hele Siælland en Mand, som kan be¬
klæde hans Plads? Hvis saa er, burde Tilskue¬
ren i det mindste have sagt det. J vore Tanker
er det en slet Undskyldning, at saadanne Mate¬
rier ere for alvorlige for de fleste Læsere. Tilskue¬
ren har jo selv besvaret denne Jndvending; og
hvad er der da, som holder ham tilbage fra at
udføre sin Plan?
Paa en Skueplads, hvor fire saa ærvær¬
dige Personer bør spille de fornemmeste Ruller,
er det vel tilladt der at opføre saa tidt nogle for¬
fængelige Fruentimmer, nogle Modenarre, Rang¬
syge Borgere, og disse utidige Fostere af en for¬
dærvet Middelstand, som man kalder Skikkelige
Folk? Hvad have Grundreglerne af de fire Stæn¬
der tilfælles med Tænkemaaden i de fire Facul¬
teter? og kan man ikke tale om Opdragelsen og
Underviisningen, uden idelig at føre os tilbage,
til de raa Tider, i hvilke de første Skoler og
