240
Anledning til at tænke det, som er tvertimod
hans Hensigt? Hvor slet et Exempel giver han ikke
selv i saadanne Blade af den Frimodighed, hvor¬
om han taler saa ofte, og uden hvilken han siger,
at et Folk ikke kan bringe det vidt enten i Viden¬
skaberne eller i Sædelighed? J ligegyldige og
ubetydelige Ting tillade vi ham at skiemte; men
naar han lader det patriotiske Selskab optræde,
naar han taler om Opdragelsen, Videnskaberne,
Sæderne, og andre alvorlige Ting, ville vi,
at han siger reent ud, hvad han tænker.
Om Stilen og Skrivemaaden var der meget
at sige. Der er neppe et Blad i den hele Sam¬
ling, hvori vi jo have fundet nogle Feil; lange
eller tvungne Sammenbindelser; overflødige Ord;
for megen Eenformighed i Stilen; snart en alt
for stor Korthed, og snart igien for megen Vidt¬
løftighed. Han vænner sig, maaskee uden at
merke det, til visse Ord og Vendinger, som give
hans Afhandlinger paa adskillige Steder en ube¬
hagelig Monotonie; og i Henseende til Skrive¬
Rigtigheden ere hans Blade baade fulde af Feil
og sig selv meget ulige. Han er sielden dristig
nok til at skabe nye Ord, og forsømmer derfor
ofte den beste Leilighed, som saadant et ugentlig
Arbeide giver ham til at indføre efterhaanden be¬
qvemme Ord, og at giøre Sproget bøieligt til at
modtage mange Slags Vendinger. Lad være,
