243
beskylde ham for at være alt for stor en Præste=Ven.
Vore Rangspersoner og fornemme Folk sige, at
han taler ligesom han vilde ophæve al Forskiel
blant Menneskene, og at han giør vore Kiøbmænd
og Konstuere alt for stolte; og Herremæn¬
dene - - de klage især. Tiskueren for¬
nøier dem aldrig saa meget med de Blade, som
handle om Adelstandens Fortrin, at han jo for¬
bittrer dem endnu ti gange mere med det, som
han skriver om Bondestandens Rettigheder. Vi
begribe vel, at det maae falde ham vanskeligt at
forlige saa mange stridige Interesser; Men just
derfor troe vi tillige, at han bør være meget
forsigtig, og naar man med en fuldkommen
Upartiskhed balancerer alle Stænders Feil mod
hinanden, mon der da ikke findes lige saa mange
nedrige Adelsmænd iblant os, som der ere forfæn¬
gelige og rangsyge Borgere, Lige saa mange ugu¬
delige Præster, som der ere uretfærdige Betien¬
tere? Lige saa mange slette Kiøbmænd, som der
ere uværdige Rangspersoner? og endelig Bønder
nok, som ikke fortiente at have bedre Herremænd.
Vi ere ikke heller ganske fornøiede med det,
som han skriver om Fruentimret. Forfænge¬
lighed, siger man, er endnu ikke her i Landet
Kiønnets Hovedfeil. De ere i Almindelighed
dydige og uskyldige nok, vare de kuns saa for¬
nuftige, og saa gode Huusholdere. Og endelig,
