245
vendig i Videnskaberne, som i Handelen, og
det er den alene, som bringer alle menneskelige
Foretagender til Fuldkommenhed.
No. 229.
Torsdagen, den 31 Martii 1763.
G¬
ud! hvilken Majestæt! mit Øie er for svagt.
Naar saae en Dødelig sligt Syn? Og du, min Leder,
Hvi under du mig ei at see den fulde Pragt,
Som denne Skueplads en agtsom Siel bereder?
Saaledes raabte jeg, opvakt en Morgenstund,
Selv misfornøiet ved den Glæde at berøves,
Som, skiønt i Drømme seet, er ikke uden Grund,
Saafremt vor Siel kan see, naar vores Øre døves.
En Geist, jeg veed ei hvem, bortrev mig, saa
jeg fløi
Med meer end Ørneflugt, igiennem Luftens Vande,
Samt Gotthards Jsses Top er ikke nær saa høi,
Afgrunden ei saa dyb fra Jordens Klodes Lande.
Langt over Spherers Vei, og fra det store Rum,
Hvor Sole uden Tal i Kredse sig omvelte,
