253
Da, naar hver Bondemand med Sandhed sige
tør:
Jeg er saa lykkelig, som Herremænd og Grever
Thi jeg har rigelig, hvad Bondestanden bør,
Og noget for min Søn, naar han mig overlever.
Da, naar en Phidias af Landets Eegne kan,
Saa net, som Sallys Haand, sin Konges Støtte
giøre;
Og Digtere opstaae at synge om en Mand,
Der klinger bedre end Æneas i Jert Øre.
Da, naar Achates faaer den Roes, han har for¬
tient,
Som Jer Æneæ Ven, af alle Landets Sønner,
Hvis Dyd udi hans Tid blir neppe ret bekiendt;
Thi Dyden savnes maae, før man paa Dyden skiøn¬
ner.
Da, naar en værdig Prinds, Minervas Øie¬
steen,
Hun, som forstikker sig udi en Mentors Klæde,
Med samme Viisdoms Aand, der leder Faderen,
Foruden Anstød kan Regieringen tiltræde.
Da, Himlen Kongen først - Saa drag nu hiem
igien,
Og lav dit Hierte til, den Fryd at helligholde,
Som Kongens Fødsels=Dag, endog i Him¬
melen,
Hvor meget mere da paa Jorden? maae forvolde.
