261
opløse den. Hverken afskaffer han den gamle
Lov, ikke heller prædiker han en nye; han for¬
klarer den kuns, og renser den fra menneskelige
Bud. Med saa vigtig en Erindring begynder
Jesus sit Lære=Embede, og han taler ligesom han
saae hen i Tiden til en Tilstand i hans Kirke, i
hvilken nogle skulde misbruge hans Evangelium,
til at opløse Loven, andre ved menneskelige Bud
og udvortes Øvelse alene søge en pharisæise Ret¬
færdighed.
Mod den udvortes og hykkelske Retfærdig¬
hed, som er den anden Yderlighed i Sædelæren,
advarer Jesus sine Discipler, naar han siger:
Dersom Eders Retfærdighed ikke bliver
større end de Skruftkloges - - Kundska¬
ben, Troen og Hensigten er ikke nok, den udvor¬
tes Gierning alene ikke heller. Det er ikke nok,
at et skade andre; vi skulle og elske dem. Kier¬
lighed er bedre end Offer. Naar du offrer
din Gave paa Alteret, og kommer ihu, at
din Broder haver noget imod dig, saa lad
blive din Gave, gak hen, fornig dig. - -
Dersom vi ikke ere villige til at forlige os med
vore Brødre, og til at forlade vore Modstandere
de smaa Feil, som de kunne begaae mod os,
hvorledes skulle vi da vente Forladelse af den store
Overdommer? Synden bedrives ikke alene i
Gierningen, den er allerede fuldkommet i Hier¬
