265
bestyrer det Hele, og som forbinder ethvert Krea¬
turs Lyksalighed med Skabningens almindelige
Beste. Uden at betragte os selv som Brødre og
fælles Børn af denne alle Aanders Fader, som
lader sin Soel opgaae over Onde og Gode,
og regne over Retfærdige og Uretfærdige,
kunde vi ikke fatte Grunden til de høieste af den
almindelige Kierligheds Pligter, til dem, som
ere forbundne med store Opofrelser; og dog ud¬
kræves jo ofte saadanne, endog til Selskabets
timelige Beste. Men og da blive disse Pligter
klare nok. Hvad Løn kunne vi vente af alle Væ¬
seners Fader, dersom vi kuns elske dem, som
elske os, ære dem, som ære os. Giøre
ikke egennyttige og fordærvede Mennesker det sam¬
me? Vi søge da kuns vores eget; Vi giøre in¬
tet for Guds Skyld, vi stræbe ikke at efterligne
ham, som er Kilden og første Aarsag til alle
Fuldkommenheder; og dette maae jo dog være
den eneste Vei, paa hvilken et fornuftigt Krea¬
tur kan vente engang at komme selv til Fuldkom¬
menheds Maal. Bliver fuldkomne, ligesom
Eders himmelske Fader er fuldkommen.
ypperligheden af Jesu Sædelære viser sig
fornemmelig i de bevægende Grunde. De,
som bygge Pligterne paa dette Livs Fordeele ale¬
ne uden Hensigt til et høiere Væsen, erkiende in¬
