260
gen høiere Grundregler, end Ære og Egennyt¬
te. En Sædelære, som er grundet paa Egen¬
nytte alene, kan ikke bevæge Menneskene til store
Gierninger, Æren derimod kan giøre det; men
den forbedrer ikke Hiertet: Tvertimod den forleder
Menneskene til at dømme Handlingerne ikke efter
deres indvortes Værdie, men efter den Opsigl,
som de giøre, og at agte en forgiengelig Roes
mere end det høieste Væsens bifald og deres
Medborgeres sande Beste. Saaledes besmitter
Æren ofte vore beste Handlinger, indtil Almis¬
ser, Bøn og Faste. Christus forkaster ikke Æren;
Han har nyelig befalet sine Discipler, at lade de¬
res Lys skinne; Han fordømmer den kuns som en
Hoved=Hensigt, og som Grunden til en hykkelsk
og skinhellig Gudstieneste. Han laster endnu
mindre de gode Gierninger, som komme af Æren;
Han siger kuns, at, naar de skee alene for at
ansees af Menneskene, have de ingen høiere Løn
at vente; Giører ikke Eders Almisse for Men¬
neskene, for at ansees af dem; Ellers have
J ikke Løn hos Eders Fader, som er i Him¬
lene. - - Beder ikke som Øienskalkene, der
bede for at ansees af Menneskene. De have
deres Løn borte. - - Naar man faaer alt,
hvad man søger, hvad kan man da forlange me¬
re? Ville vi have Løn af Gud, maae vi giøre no¬
get af Kierlighed til ham; og da vi saa let kunde
