207
bedrage os selv i at dømme om vore egne Hensig¬
ter, er det got, at vi skiule undertiden vore gode
Gierninger, for at prøve, om vi og kunde giøre
noget for Guds Skyld alene. Naar du giør
Almisse, da lad om høire Haand ikke vide &.
Naar du beder, gak ind i dit Kammer, og din
Fader, som seer i Løndom, skal betale dig
aabenbare.
Efter de almindelige Begreber om det, som
vi kalde egen Fuldkommenhed, er denne snarere
en Hinder i Pligternes Udøvelse, end en bevæ¬
gende Grund dertil. Hvor mange Ting udkræ¬
ves der ikke til det, som man kalder at forvedre
sin Tilstand; og vore verdslige Viise, lære de os
og at begiere disse Ting i den rette Orden? Man
bør opofre, hedder det vel, et mindre Gode for
et større; men disse Opofrelser, kunde de vel gaae
vidt, saa længe dette Livs Fordeele er det høieste
Gode, som de kiende? Naar man bygger Plig¬
terne paa en Grund, som de fleste Mennesker
bruge til at kuldkaste dem, hvad er da saadan en
Sædelære andet, end et Lys, som forblinder?
Dersom det Lys, som er i dig, er Mørkhed,
hvor stort bliver da Mørket? Naar vi af vor
egen Fuldkommenhed ville forklare de høiere Plig¬
ter, endog dem, som vi ere det Almindelige
skyldige, maae vi stige høiere end til dette Livs
Hensigter alene. Patrioten, som opofrer et roe¬
