2779
at arbeide og lide saa meget for deres Medmenne¬
skers Beste. Hidindtil havde de i Jesu Ord og
Gierninger haut talende og synlige Beviis af en
guddommelig Medvirkning; men nu skulde og
dette ophøre Jesus forlod dem for at gaae til
sin Lidelse, og døtte skulde have gjort dem reent
forsagte, dersom han ikke for sin Bortgang baade
havde underviist dem om Hensigterne og Nytten
af hans Lidelse, og forvisset dem om en guddom¬
melig Jndflydelse og Medvirkning, til at opfylde
Pligterne af deres store Kald.
Dette er Hoved-Jndholdet af Jesu Afskeds¬
Tale. Den første Trøste=Grund, hvorved han
opretter deres nedslagne Siele, er grundet paa
Betragtning af Almagtens store Rige. Eders
Hierter forfærdes ikke. Troer paa Gud, og
troer paa mig. J min Faders Huus ere
mange Boliger. Storheden endog af den
synlige Verden, mod hvilken vores hele Jord,
med alle dens Riger og Herligheder, er kuns som
en Draabe i Havet, giør det ikke alene troeligt,
at Gud har høiere Hensigter med sine fornuftige
Skabninger, end de, som opnaaes i den lille
Middelpunkt af Verden, som vi beboe; den be¬
viser tillige, at saa almægtig en Skaber har Mid¬
ler nok til at lyksaliggiøre sine Skabninger, for¬
uden dem, som vi kunde opdage her paa Jorden.
Ja, om der end i den hele Skabning og i dens
