276
umaalelige Rum endnu fandtes ikke Sted, som
var beqvem til at modtage vore udødelige Siele,
og til at give dem fuldkomnere Legemer, høiere
Beskieftigelser, og en større Lyksalighed, end den,
som de nyde her, saa var dog Storheden af det,
som vi see for vore Øine, og Pragten af den syn¬
lige Verden nok til at forsikre os, at det samme
Væsen, som har frembragt alt dette, har og
Magt til at berede endnu flere usynlige og uskab¬
te Boliger for de Aander, som han finder be¬
qvemme til at opfylde Hensigten af sit store Rige.
Jesus havde ved sit hele Forhold og ved saa
mange store Gierninger beviist sin guddommelige
Sendelse alt for vel, til ikke at erkiende, baade
i hans Person, og i hans høie Embeders Førel¬
se, en besynderlig Medvirkning af den Viisdom
og Almagt, som opholder Verden. Hans Di¬
scipler havde derfor Aarsag baade til at troe Gud,
og til at troe ham, om der end, for at opfylde
hans Forjættelser og for at lyksaliggiøre de Go¬
de, behøvedes en nye Virkning af Almagten,
indtil Skabningen af en nye Verden. Var der
endnu i Guds Huus ikke Sted til at rumme alle
salige Aander, da skulde det beredes; Gud
hvilede aldrig saaledes fra at skabe, at han jo
indtil evig Tid arbeider paa, at føre sine Skab¬
ninger fra et Trin i Fuldkommenhed til et høiere.
J min Faders Huus ere mange Værelser;
