278
relser for udødelige Aander ikke alene ere mueli¬
ge og rimelige; De ere der virkelig, og ikke for
andre alene, men og for os ere de beredte.
Han bereder os Sted, han viser os Veien,
han fører os paa den. Jeg gaaer vor, og
dereder Eder Sted. Jesus siger dette, efter
at han havde forkyndet sine Disciple, at han gik
til sin Lidelse og Død. Dette Budskab var det,
som giorde dem saa nedslagne; Jesus trøster dem
igien, ved at forsikre, at det just var ved hans
Bortgang, at han beredte dem Sted.
Veien havde Jesus viist dem i sit Ord, og
Hoved-Summen af dette Ord var, at troe paa
Gud, og at elske hverandre; men Jesus lod det
ikke blive ved Veiviisningen alene. Troe og
Kierlighed ere alt for aandelige og utvungne Be¬
vægelser i Sielen, til at være Virkninger af en
blot- Befaling eller Forstrift. Det svage
Menneske behøvede mere end Kundskab om Plig¬
terne; Det trængte til Forsikring om en guddom¬
melig Medvirkning, og dette var fornemmelig
Øiemerket af Jesu Sendelse. Han vuste dem
ikke aleene Veien, han vilde og føre dem selv
til Faderen. Derfor gik han bort, for ved sin
Lidelse at erhverve os Adgang til Faderen selv, og
Ret til at bede i hans Navn om Bistand til at
udrette det, som vi ikke formaae af vore egne
Kræfter. Dersom J oede om noget i mit
