280
en Jboelse. Om nogen elsker mig, skal han
holde mit Ord, og min Fader skal elske
ham, og vi skulle komme til ham, og giøre
Værelse hos ham. Snart ligner han den ved
den naturlige Forbindelse imellem Træet og Gre¬
nene. Jeg er det sande Vuntræ, og min
- Lige¬
Fader er Vungaardsmanden-
som Grenen ikke kan bære Frugt af sig selv,
uden den bliver i Viintræet - - Ved disse
Forsikringer om en høiere Jndflydelse og Medvirk¬
ning opretter Jesus sine nedslagne Disciple, og gi¬
ver dem Dristighed til at betræde en Vei, der for
dem især var saa haard og møisommelig. Den¬
ne Forsikring forhvervede han dem ved sin Død
og Bortgang, og han siger derfor, at de, i stedet
for at bedrøves, burde glæde dem derover. Jeg
siger Eder Sandheden: det er Eder gavn¬
ligt, at jeg gaaer bort - - Kunde hans
Disciple vel forlange et stærkere Beviis for denne
Sandhed, et større Tegn, end det, som de da
saae og hørte: en uskyldig Mand, som, efterat
have prædiket Dyden, gik villig til en Lidelse, som
han sagde forud, og hvori han, i stedet for at sø¬
ge Trøst selv, trøstede sine Venner dermed, at det
var dem gavnligt, at han døde.
Hvor mange Beviser for Religionen, større
end synlige Underverk, ligge der ikke i denne
Tale? Jesus har sandelig Ret til at kræve, at
