282
hade dem, for hans Skyld skulde den hade dem;
Fordi jeg haver udvalgt Eder af Verden,
derfor hader Verden Eder, og dette Had skulde
gaae saa vidt, at hvo, som slog dem iyiel,
skulde meene, at de gjorde Gud en Tieneste
dermed. Saa oprigtig handlede Jesus med
sine Venner. Men hvem vare disse Venner,
for hvis Skyld han lider, og glemmer sin egen
Lidelse for kuns at trøste dem: Det var Folk,
om hvilke han siger, at naar hans Lidelses Time
kom, skulde de adspredes hver til sit og for¬
lade ham alene. Men og da viste Jesus ved
sit eget Exempel Sandheden af hans Lære. Han
trøstede ikke andre med Grunde, som ei kunde
trøste ham selv. Overgivet til sine Fiender og
forladt af sine Venner, viste han, at der var
en Fred og en Trøst til, som Verden ikke
kan give. Jeg er ikke alene, fordi Faderen
er med mig. Dette sagde Jesus ikke for at be¬
breide sine Discipler deres Svagheder; Han sagde
det for at oprette dem, og for at vise ved sit eget
Standhaftigheds Exempel, hvad Tillid de kunde
have til hans Trøste=Grunde. Disse Ting,
saaledes ender han sin Tale, haver jeg talt til
Eder, paa det J skulle have Fred i mig. J
Verden skulle J have Trængsel; men værer
frimodige; jeg har overvundet Verden.
