289
man tilstoppede dens Kilder, og hvilke ere vel
de sande Kilder til Statens Rigdomme, er det
ikke den Flid, med hvilken Landet dyrkes? Den¬
ne Flid skulde aldrig kunne være nær saa stor i
en Tilstand, hvori Menneskene, arbeidede for
andre alene, som i en anden, hvori de arbeidede
tillige for dem selv og for Efterkommerne. Saa
meget som Egenkierlighed og Kierlighed til sin
Afkom er af Naturen stærkere end andre Baand,
saa meget maae derfor og et Folk, der har visse
Eiendomme, være mægtigere end et andet, som
ikke har dem.
Det er ikke Afgifterne i sig selv, som under¬
trykke Vindskibeligheden; tvertimod, de kunne
endog formere den, og giøre, at Folkets For¬
mue voxer tilligemed Statens. Denne Virk¬
ning have de, saa længe de ikke betage Arbeide¬
ren Haab om at forhverve det Fornødne for sig
og sin Familie, og at bevare det, som han sam¬
ler. Men for at give ham denne Sikkerhed,
maae de være billige og bestemte. Dersom det.
beroer paa Eieren af Grunden at ødelegge Ar¬
beideren, naar han vil, ved utaalelige Byrder,
har denne ingen Trøst, uden i det, som han
nyder af det Nærværende. Han bekymrer sig
lidet om det Tilkommende, arbeider mindre og
øder mere. Ladhed og Ødselhed ere naturlige
Føiger af saadan en Tilstand, og disse Laster for¬
