280
mindske ikke alene Statens Rigdomme, de giøre
og Folket udneligt til dens Tieneste og Forsvar.
Naar Folk endelig skulle være fattige, naar de
med al deres Vindskibelighed ikke kunne heholde
noget tilovers, som de kunne kalde deres eget,
vælge de heller at være fattige uden Arbeide,
end at være det med Arbeide. Tiggeren har
i saadan en Tilstand, store Fortrin fremfor
Arbeideren. Man fritager ikke alene den
første fra alle Afgifter; man giver ham endog
Almisser. Med Arbeideren derimod har Jngen
Medlidenhed; Den Grund, paa hvilken han
pløier, og en landen høster, betragter man som
hans Eiendom, og denne indbildte Eiendom, af
hvis Frugter Arbeideren selv nyder saa lidet, tie¬
ner kuns til Paaskud for at forøge idelig hans
Byrder, og ansee ham som utrængende til sine
Medborgeres Gavmildhed. 1 Naar det ved slette
Indretninger er bleven umueligt at opfylde de
naturlige Forbindelser mod sig selv og mod sin
Familie, er det ikke Under, om Folk blive føles¬
løse i Henseende til alle andre Pligter. Ulyst,
Egensindighed, Dorsthed, Feighed, Under¬
fundighed og Troløshed ere saa nødvendige Føl¬
ger af saadan en Tilstand, at de skulle vise sig
kiendelig overalt, hvor den findes. Baade i
de gamle og i de nye Tider, hos Christne saavel
som Hedninger, fra Nord= til Syd=Polen, og
