289
de noget uden Grund; thi uden Grund kunne
Erfaringer selv bedrage os. Det er altid en stor
Fordeel, naar Grunde og Erfaringer stemme
overeens; men vi kunne ikke have fornuftige Er¬
faringer, uden enten først at handle selv, eller
og prøve andres Handlinger, efter Grunde. De
uomstødeligste Beviser skulde imidlertid ikke kunne
hindre, at jo Hoben til alle Tider og hos alle
Folk vil raabe paa Erfaringer; nogle, fordi de
virkelig tvivle om de klareste Sandheder, andre,
fordi de af Egennytte gierne ville nægte dem, og
finde den Maade at være den beqvemmeste dertil.
Man udretter derfor intet med alle Beviser, saa
længe man ikke viser dem Nytten i Gierningen,
og stiller dem Sandheden selv for Øine. Dette
er endnu ikke altid nok. Længe varer det, førend
saadant et Foretagende bliver almindelig bekiendt,
og endnu længer, førend Folk ret ville troe det;
Thi naar man ikke troer sin egen Fornuft, er
det ikke Under, at man tvivler om andres Vid¬
nesbyrd. Tilstaaer man endelig, at Erfaringen
virkelig er saaledes, som den beskrives; Sagen er
endnu ikke afgjort. Her spørges, om Indretnin¬
gen ogsaa er bestandig, og om den i Tiden ikke kan
have uventede Følger? Jndvendinger, som først
efter hele Aarhundredes lykkelige Forsøg, og vel
endda ikke ganske, kunne besvares, have saaledes ofte
hindret Fremgangen af de vigtigste Foretagender.
ift. 5. V
