291
paa Gisninger og Fabler, heller stræbe at und¬
gaae de Bebreidelser, som Efterkommerne skulde
gjøre os, dersom vi vare lige saa forsømmelige
som Fædrene. De Fortrin, som Videnskaber¬
nes Udbredelse, Bogtrykkeriets Opfindelse, og
Bøgers Mængde giver os fremfor dem, skulde
uden Tvivl blive Verden til mere Nytte, naar
vi bruge dem til at forevige saadanne Sandheder
og Handlinger, som kunne gavne baade den nær¬
værende Slægt og Efterkommerne, end om vi
anvendte dem paa at forøge gamle Fabler med
nye Gisninger, og opreiste i vores Jndbildning
nok saa konstige Bygninger af den gamle Verdens
Ruiner.
Naar Videnskaberne og Historien giøre alt,
hvad de formaae, til at ære det menneskelige Kiøns
sande Velgiørere, skal det dog alt kuns være li¬
det mod den Belønning, som er en naturlig Følge
af deres store Handlinger. Vi trænge høit til
dem; de kunne gierne undvære os. Naar alle
vore Tiders Lovtaler og historiske Samlinger ere
forgaaede, skal Hirschholms Amt forevige sin
store Dronnings Navn ved Eftermæler, som
ere uforgiengeligere end de, som indgraves i Mar¬
mor og Staal. Saa længe vores Øe er til, og
Grunden af de Eiendomme, til hvilke Hendes
Majestæt gav Bønderne de første Arvefæster,
skulle Efterkommerne af denne frigjorte Slægt
