299
Øen Majorca er saa folkerig, at man tæller
der i det mindste 400 adelige Huse. Folket
paa denne Øe er af Naturen stridbart. Det
nedstammer fra disse gamle Balearer, som med
saa megen Tapperhed forsvarede deres Søebredde
mod Carthaginenser og Romere. Der er ikke
en Bonde paa Øen, som jo endnu veed at tale
derom. Engelænderne have derfor ikke heller
kunnet overtale nogle af Jndbyggerne paa Mi¬
norca til at gaae i deres Tieneste; thi Jndbyg¬
gerne paa disse Øer ligne hinanden i deres Tæn¬
kemaade, ligesom de begge have een Herkomst.
Saa ofte, som Engelænderne have forsøgt at nøde
dem til at tage Tieneste, ere de blevne bortdrevne
med Steene, hvortil Jndbyggerne bruge Slyn¬
ger. De ere meget færdige i denne Øvelse. De
frygte ikke Døden; hvilket tildeels kommer af
den Skik, at fremvise deres Døde med blotte
Ansigter saavel i Liig=Proeessioner, som i Kir¬
kerne. Alle indtil Børn gaae hen at see dem;
de røre ved dem, ja endog omfavne dem uden
nogen Skræk. De kalde Døden en Søvn, og
sige om en Landsmand, som har ladet af at leve:
Han er gaaet hen at sove. Dette Folk er i
Stand til at bringe 40000 Mand i Gevær
uden at blotte Landet alt for meget: De ere
Soldater og have megen Følelse af Ære. En
Bonde sværger ved sin Ære, og det er nok for
