301
Tænkemaade, at ikke agte andre for sande Adels¬
mænd end dem, som fortiene dette Navn ved
personlige Dyder, og hvis hele Forhold fuldkom¬
men svarer til det rette Begreb af det Ord Adels¬
mand, en Ære=Titel, som Forfædrenes Privi¬
legier alene ikke kunne giøre arvelig.
Vi troe, at de, som ere ædle af Fødsel,
have kuns det eneste Fortrin fremfor deres brave
Landsmænd: at de ere paa en mere særdeles
Maade forbundne til at fortiene denne Titel ved
Krigs=Dyder, som hos stridbare Nationer
egentlig ere Grunden til adelige Friheder.
De iblant os, som endnu ikke have fundet
Leilighed til at fortiene Adelskab, brænde af Be¬
gierlighed til at forhverve det ved seierrige Vaa¬
ben, efter Forfædrenes Exempler. Men da
Øen Majorea selv synes os at være alt for liden
en Valplads til at øve vores Tapperhed, bede vi
allerunderdanigst, at Deres Majestæt vilde tage
Halvparten af vore Folk for at bruge dem i Kri¬
gen mod vore Fiender. Den anden halve Deel
skal være nok til at forsvare dette Rige, dersom
de ere forvovne nok til at angribe det.
Vi kunde forsikre, Allernaadigste Konge,
at de, som blive her tilbage, ikke ville være de
meest fornøiede; det skulde endog giøre dem ondt,
dersom de ikke maatte haabe i det mindste aarligen
