303
Dyd, Bestandighed og Tapperhed skal ikke ophø¬
re hos os. Deres Fiender, Allernaadigste Kon¬
ge, skulle ødelegge dem selv ved forvovne Foreta¬
gender, eller og vi skulle ødelegge dem.
De, som ere vante til at anstille fornuftige
Betragtninger over Mennesket, skulde finde me¬
get at beundre i en Tænkemaade, som disse Øe¬
boere have bevaret i saa mange Aarhundrede, og
som synes at skikke sig saa lidet til den Alder, i
hvilken de leve, og til de Nationer, af hvilke de
ere omringede. Dersom der ikke i Brevet selv
vare saa mange Spor af en Jndsigt, som adskil¬
ler polerede Folk fra Barbarer, vilde jeg selv have
tvivlet, om saa høie Grundregler kunde lade sig
forene med vore Tideks fine, eller rettere at sige,
kielne Tænkemaade. Nu derimod troer jeg, at
det Selsomme i dette Folkes Caracter tiener kuns
til at bevise, at de tvende Ankere, Religionen
og Sæderne, ere stærke nok til at holde en Stat
i den største Storm, og at et Folk, som bevare¬
de sine Grundregler, skulde i den meest fordær¬
vede Alder vrimle af Helte, og ved deres Tænke¬
maade alene blive mægtigere end en Nation, som
førte hele Verdens Handel. Af Majorcaner¬
nes Beskrivelse og af deres Brev til Kongen er
det let at see, hvoraf det ene Anker, som hol¬
