305
Livius giør samme Betragtning over en an¬
den Tildragelse, da man ligeledes ved Religio¬
nen stillede et farligt Oprør paa en Tid, da Byen
var nær ved at indtages af Eguer og Volseer, og
hverken Statens Ære eller Sikkerhed kunde be¬
væge Borgerskabet til Enighed. Endnu, siger
han, viiste man ikke den Ligegyldighed for
Religionen, som siden har taget Overhaand
i Verden, og som er Aarsag til, at Menne¬
skene ikke agte meere enten Eed eller Pligt.
Dersom dette Brev af den Spanske Adel havde
været til paa den Tid, skulde Forfatteren af I'Elprit
des Lom ikke have efterladt at anføre det i det Ca¬
pitel, hvor han handler om den Sikkerhed, som
Adelstandens rette Grundregler give et Monar¬
kie (*); han skulde have fundet dette Exempel af
den Spanske Adel værdigt nok for at sættes i Lig¬
ning med det, som den Engelske Adel gjorde for
at oprette igien Monarkiet under Carl den Anden,
og det, som den Ungarske vovede i den sidste
Krig om den Østerrigske Thronfølge. Naar vi
læse Historien af disse Tildragelser, hvoraf de
to ere skeete i vor Levetid, have vi Aarsag til at
sige det samme som Montesquien, naar han be¬
skriver Forfatningen af Pensylvanien og Para¬
guai. Cet extraordinaire, que Lon vopoit dans
(*) Lir. 8. c. 9.
