305
deelte imellem adskillige Lærere, som forstode disse
Ting til Gavns. Disse Lærere skulde undervise
Timeviis; saa at de Unge havde idelig Afvexling
baade af Lærere og af Videnskaber. En Lærer
maatte i hver Time i det høieste kun have 10 Børn
at undervise; og disse maatte være af lige Frem¬
gang saaledes, at han kunde læse det samme for
dem alle. Naar der vare flere, eller af ulige
Fremgang, maatte, de adskilles. Dette gav i
store Byer (og andensteds kunde vel ikke saadan¬
ne Indretninger giøres) Anledning til adskillige
Classer, eller rettere at sige, til lige saa mange
Skoler, som dog bleve under en almindelig Di¬
rection, og hvortil man brugte de samme Lærere,
hvilke Timeviis underviste snart i een og snart i en
anden Classe.
For det tiende Aar troer jeg ikke at Børn saa¬
ledes, som de i Almindelighed ere, kunde have
stor Nytte af saadan en Indretning; dog vil jeg
ikke giøre nogen uforanderlig Regel deraf. Der¬
som den private Underviisning i de spæde Aar har
nogle Fordele i den Henseende, at en Lærer har
kuns med eet Barn at giøre: saa har den offent¬
lige, indrettet paa saadan en Maade, et andet
stort Fortrin, som er den Opmuntring, der føl¬
ger af Æmulation imellem Lærende af lige Alder
og Fremgang, og en idelig Afvexling af Lærere og
Videnskaber. Disse Opmuntringer virke mere i
