312
er, vogter dem for Anledning til at see eller
lære noget Ondt, og ikke, uden meget bety¬
delige Aarsager, hindrer dem i deres Virk¬
somhed.
Børn, som indtil deres niende Aar havde
havt saadan en Opdragelse, kunde i 5 Aar ved
en offentlig Underviisning bringe det meget vidt,
om de end ikke vidste meer end at læse i en Bog.
Endda vilde jeg ikke, at de i disse Aar skulde ef¬
ter den sædvanlige Maade sidde hele Dagen i Sko¬
len, endskiønt Tiden i denne Skole, hvor de fin¬
de en idelig Afvexling af Lærere og Videnskaber,
skulde blive dem meget mindre kiedsommelig, end
i de andre, hvor de stedse have med een Person
og med een Ting at giøre. Men saa lang en
Sidden er dog i Ungdommen hverken tienlig for
Sindet eller for Legemet. Man bedrager, sig
meget, dersom man troer, at de paa denne Maa¬
de lære Arveidsomhed. Sindet bliver kiedsom¬
meligt, og Legemet stivt. Saa mange Børn
kunde amuelig stedse beskieftiges af een Lærer, og
denne bliver tilsidst selv kied deraf. Naar man
regnede, hvor megen Tid der i de offentlige Sko¬
ler af saadan en Kiedsommelighed baade gabes og
døses bort, skulde man befinde, at der i een Time,
ved en munter Virksomhed, kunde udrettes langt
mere, end nu i fire. J stedet for at bruge Tiden,
lærer man at spulde den, og at drive den bort, og
