320
i de Latinske Skoler. Tænk ikke, at jeg vilde
sætte ham i saadan en Latinsk Skole; Nei, Min
Herre, han skulde jo der glemme alt det baade
af Videnskaber og de levende Sprog, som han
havde lært i den anden; jeg vilde lade ham blive
der, hvor han var; han maatte anvende den
halve Dag i de sædvanlige Classer til Repetition
af hvad han havde lært, og i den anden halve
gaae i nye Classer, for at blive underviist i de
lærde Sprog. Mere Tid kunde jeg ikke tilstaae
ham, uden at handle mod Hoved=Hensigten, og
nedbryde hvad der allerede var opbygt. Men
saa kier, Min Herre, har jeg aldrig havt det
Latinske Sprog, at jeg vilde give Videnskaberne
og de levende Sprog til Priis derfor. Var
denne Tid ikke nok til at afgiøre det i to Aar,
maatte han blive der længer, eller og opgive det
Haab at blive en lærd Mand, og lade sig nøie
med at blive en god Borger. Hvor mange
Disciple og Studentere handlede ikke vel baade
mod dem selv og mod Fædrenelandet, om de
gjorde det samme? Men naar de have spildt 11
eller 12 Aar og maaskee mere i Skolen og ved
Universitetet, uden at have lært andet end Latin,
og uden engang at have lært det til Gavns, er
det for sildig. De due da ikke mere enten til
at lære det eller at lære andet. 2 Efter mit For¬
slag var der dog endnu Raad for saadant et ungt
