328
skyldte ham: Det var, sagde de, kuns en liden
verdslig Forseelse, som forsvandt ganske, naar
man satte den i Ligning med en Forbrydelse mod
Guds Majestæt.
Malagrida blev derpaa overbeviist om at
have sagt: At en Kone, ved Navn Anna, var
undfanget uden Synd i hendes Moders Liv;
At hendes Datter talede til hende, førend hun
kom til Verden; At der vare tre Antichrister,
af hvilke den sidste skulde fødes til Mayland,
og at han, Malagrida selv, var Johannes
den Døber.
For saadan en Aarsag blev denne arme Je¬
suit, i sit fem og tredsindstivende Aar, offentlig
brændt i Lissabon. Lad os opløfte vore Hierter
til den Evige!
Dersom Jesuiten Malagrida alene var ble¬
ven fordømt til Jlden, skulde vi ikke have talt
derom i denne Synagoge. Det er os lidet ange¬
legen, at Munke lade brænde en Jesuit. Vi
vide vel desuden, at disse Folk ofte have fortient
saadan Straf. Det er en af de Ulykker, som
følge denne Sect af Barbarer. Deres Historier
ere fulde af Munkenes Misgierninger; og vi vide
vel, hvor ofte deres blinde Jver har omstyrtet
Throner, og kommet Riger til at svømme i Blod.
Det er deres Overtroe, som har skiærpet de fleste
Dolke, hvormed Prindser ere blevne dræbte i
