330
Tilsidst indbildte de dem, som bigtede for
dem, at Gud havde befalet dem, at gaae hen
at dræbe Fyrster, som mishagede deres ypperste
Præst. J Gaar, mine Brødre, fortalte Con¬
sulens Præst os, i Historien af den liden Nation
af Franker, som boer i en Krog af Verden mod
Vesten, og som har sine Fortienester; Han for¬
talte os, siger jeg, at en Munk, ved Navn Cle¬
ment, fik i Skriftemaalet udtrykkelig Befaling
af hans Præst, kaldet Bourgouir, at gaae hen
og dræbe sin retmæssige Konge, hvilken, om
jeg ellers husker ret, heed Heurik. Sandelig,
sandelig, naar jeg eftertænker det Lidet, som jeg
allerede har anført af disse Naboe=Folkes Hand¬
linger, synes mig, at jeg fortalte Historien af
Antropophager eller Menneskeædere. Lad os
opløfte vore Hierter til den Evige!
Mine Brødre, foruden denne Munk Ma¬
lagrida, som de Vilde lode brænde, bleve der
endnu to andre Munke brændte, hvis Navne og
Misgierninger ere mig ubekiendte. Himlen be¬
vare deres Siele!
De have desuden brændt to Muselmænd.
Kierlighed forbinder os til at ynke dem, til at
skrækkes derover, og til at bede for dem. J
veed, at da Muselmændene havde indtaget
hele Spanien, forfulgte de ingen; de tvang ikke
noget Menneske til at forandre Religion, og be¬
