35!
kommenheder; og uden saadan en Tillid og Hen¬
givenhed kunne de ypperste Aander selv ikke være
lyksalige, fordi, hvor stor end deres Jndsigt er,
maae der dog i Guds Hensigter og Raadslutnin¬
ger være meget, som er skiult endog for dem.
Jngen af dem overseer vel fuldkommen det Nær¬
værende; og det Tilkommende, det Muelige maae
være dem endnu langt mere forborgen. Evig¬
hedens uendelige Følger, som ingen, uden Ska¬
beren selv, overseer, og som han oversaae i det
Øieblik, da han lagde den første Grundvold til
Verden, de kunne alene forklare hans Hensigter
og Aarsagen til det, som skeer. Saa længe skab¬
te Aander endnu ikke indsee alle disse Følger, og
de Fuldkomneste indsee dem aldrig, skulle de i den
ringeste Forandring, som skeer i Verden, finde
noget, som er dem ubegribeligt. Lad deres Til¬
stand være nok saa herlig, lad den være uden den
mindste Blanding af saadanne Ufuldkommenheder,
som friste os Dødelige til at klage over Forsynet,
og ængstelig at udforske Aarsagerne til det Onde!
Deres Lyksalighed, hvor stor den end er for det
Nærværende, og hvor langt den end overgaaer
vores, beroer dog ikke mindre hvert Øieblik paa
Skaberens opholdende Almagt; og hvor skulde
denne Tanke ikke forfærde dem, dersom de ikke hav¬
de en høiere Forsikring om deres Lyksaligheds Ved¬
varenhed, end den, som de kunde bygge paa de¬
rift. 5.
