5 58
res egne Kræfter og Jndsigter alene, hvilke aldrig
skulle være tilstrækkelige til at aabenbare dem alle
Skaberens Raadslutninger!
Kunde de ypperste Aander selv ikke være sa¬
lige uden en ærbødig Hengivenhed i Skaberens
Førelser, og vi ville ikke være tilfreds, uden at
kunde udgrunde Aarsagerne til alt det, som mø¬
der os! og vi tør knurre mod Forsynet, naar vi
finde noget ubegribeligt i vor Skiebne! Saa daar¬
lig og stolt en Formastelse begaae vi lige saa ofte,
som vi enten klage over vor nærværende Tilstand,
eller og forlange en større Vished for det Tilkom¬
mende, end den, Religionen giver os. Hvil¬
ket Led af Skabningens Kiede vi betragte, bli¬
ver det os lige saa stor en Hemmelighed, som det
største Mirakel, og alt, hvad vores Fornuft ellers
finder vanskeligst at begribe. For at finde nogen
Vished, maae vi opstige til det Væsen, i hvis
Haand denne Kiede er. Han kan aldrig aaben¬
bare os den, saaledes, som han seer den selv, i
sin fulde Sammenhæng, og Led for Led. Kun¬
de vi ikke begribe hans Verk, vi begribe endnu
mindre ham selv. Det maae derfor være os nok,
af visse Tegn at slutte, at han selv er god, og at
hvad han giør, er godt. I det, som han har
aabenbaret os i Naturen, finder vor Fornuft saa
store Fuldkommenheder, og saa kiendelig en Over¬
vægt af det Gode, at vi ikke kunne tvivle, at jo
