347
ringeste ofte kunde have forborgne Egenskaber og
vigtige Følger. Himmeriges Rige er som et
Liggendefæ, der var stiult i en Ager, dette
Liggendefæ, om hvilket Apostelen siger, at vi
bære det i Leerkar. Det er en kostelig Perle,
for hvilken en Kiøbmand, som kiendte dens
Værdie, solgte alt, hvad han eiede. Frel¬
seren opofrede sig selv, for at igienkiøbe vore udø¬
delige Siele; Væsener, af hvilke den ringeste er
uendelig kostbarere end den dyrebareste Perle; og
skulde vi da ikke kunde opofre selv nogle forgienge¬
lige Lyster, for at bevare den. Føle vi vores
Ringhed endnu for meget til at betragte os som
skiulte Ligendefæ og nedgravede Perler; Tænke
vi, at vore udødelige Siele ikke alene ere skiulte
og nedgravede i det Støv, som omringer dem,
de hænge og ved Støvet saaledes, at de ikke me¬
re kunde opløfte dem; Sige vi, at vi ere ikke ale¬
ne ringe og jordiske, men og fordærvede Skab¬
ninger, ikke alene nedgravede, men og forlorne
Skatter, fortabte Faar: Frelseren opretter os
igien ved andre Lignelser, som vise, hvor megen
Omsorg en viis Eier har for det Tabte, saa læn¬
ge der endnu er Haab at finde det, og hvor meget
han glæder sig, naar han igien har fundet det.
Saaledes, siger han, skulde og Englene glæde
sig over en Synder, som omvender sig; og i
Sandhed, de vare ikke fuldkomne, ikke salige
