340
Aander, dersom de tænkte som de Store i Ver¬
den, der ofte ansee deres Brødres Velfærd for
alt for ringe en Sag, til at umage sig derfor.
En frelst Siel maae for en Aand, som føler selv
en salig Udødelighed, være et større Syn end alle
Jordiske Rigers Herlighed, og at arbeide til saa¬
dan en Siels Frelse, om den end boede i en Laza¬
ri Legeme, maae for de høiere Aander være en
angenemmere Beskieftigelse, end at hielpe til at
opreise Riger, at vaage over Throner, og i blo¬
dige Feltslage at tiene Krighærenes Gud, for at
give Seieren til hvem han vil.
Saa store Forsikringer giver det aabenbare¬
de Ord os, og det alene, om Guds besynderlige
Omsorg for os, de ringeste af alle fornuftige
Skabninger; og tør vores Fornuft vel driste sig
at sige, at den er den høie Gud uanstændig? Tie¬
ner den ikke meget mere til at retfærdiggiøre det i
hans Huusholdning med os, som Fornuften ellers
havde Aarsag til at støde sig meest over? Spørge
vi nu, hvorfor der er saa store Mangler i vor
Natur, og saa meget Ondt paa vor Jord? Mon
det ikke er oprettet nok ved alt det, som Skaberen
har gjort for os, Kunde Mennesker, om det blev
dem tilladt at gaae i Rette med deres Skaber,
have forlangt mere af ham? Skulde de i Haab
om en salig Udødelighed ikke uden Knur kunde
taale, naar han i dette korte Liv lod dem lide no¬
