54!
get, for at opfylde andre Hensigter, som de end¬
nu ikke kunde begribe, og som befordrede Fuld¬
kommenheden af den hele Skabning, i hvilken de¬
res egen er indsluttet? De, for hvilke Skaberen
selv har gjort saa meget, og i hvis Frelse Engle
selv glæde sig, skulde de for saa overmaade vigtig
en Herlighed, ikke kunde taale den Trængsel,
som Apostelen kalder stakket og let, naar den
evige Viisdom fandt den fornøden til at befordre
deres egen eller deres Medskadningers evige Be¬
ste? Jv, ved disse Grunde kan en Christen uden
en Stoisk Følesløshed overvinde det Onde, og
han finder ikke alene i hele Verdens Bygning,
men og i sin egen Skiebne, saa uendelig en
Overvægt af det Gode, at det Onde reent for¬
svinder. Det er, som Apostelen siger, ikke den
Herlighed værd, som skal aabenbares. Saa¬
dan en Lærdom om Forsyn og Udødelighed, saa¬
dan en Opløsning af det store Spørgsmaal om
Aarsagen til det Onde, kan alene retfærdiggiø¬
re Gud, tilfredsstille vore Siele, og giøre dem,
som den samme Apostel siger, faste og ubevæge¬
lige og overflødige i Herrens Gierning; tyl
vi vide, at vores Arveide er ikke forgieves.
Efter de høieste Grunde af den menneskelige For¬
nuft, efter den Stoiske Sædelære, ere de stør¬
ste Arbeider ofte forgieves, i det mindste for Ar¬
beiderne selv; Efter Jesu Lære er ingen god
