575
Nationer, af Jndianer, Grønlænder, stadfæste
noksom denne Sandhed. Fødselens Uleiligheder
ere altsaa en Straf, som Menneskene uendelig
forøge selv, og Forsynet har endog deri retfær¬
diggjort sig, i det den har udmaalet Straffen ef¬
ter Fordærvelsens Grader. Det er en Straf ikke
for een Begierlighed alene, men for et heelt
uordentligt Liv. Dette er vel kuns liden Trøst
for de Fruentimmer, som ved deres Forældres
og Tidernes Feil ere geraadede i denne Fordær¬
velse: men fra de første Forældre af, indtil den¬
ne Dag, har der været saadan en Forbindelse
iblant Menneskene, at baade det Gode og det
Onde forplantes. See vi da af Erfarenhed,
hvor meget Forfædrenes Forseelse kunde forøge de
naturlige Straffer, hvorfor ere vi da saa uvillige
til at troe, at det første Menneskes Synd
kan have været Aarsag til det første Onde?
Dette er vel alt for dybt indgroet i vor Natur til
ganske at undgaae det; men vi kunne formindske
det, om ikke for os selv, saa dog for Efter¬
kommerne. Gode Mødre kunne ved en fornuf¬
tig Opdragelse giøre Fødselen mindre smertelig
for deres Døttre, end den har været for dem
selv, og dette er allerede for gode Mødre en stor
Trøst. Men jeg haaber, at de tænke vel nok,
for at lade sig trøste ved Grunde, som ere endnu
langt vigtigere.
