354
For ædle Siele er det altid i Lidelser den
største Trøst, at lide for en god Sag; og
hvad af alt det, som vi foretage os i Verden,
er vigtigere, end at bringe et Menneske til Livet,
at formere Staten med en nyttig Lem, og Guds
Rige med en udødelig Aand? Søemanden, som
vover sit Liv paa Bølgen, for at mætte den Ri¬
ges og sin egen Begierlighed; Krigeren, som
løber selv i Faren, for at ødelegge andre; Disse,
som i deres Ulykke selv trøste sig med Vigtigheden
og Størrelsen af deres Foretagender, have de
vel saa god Grund dertil, som en Moder? Jeg
vil ikke engang tale om de mangfoldige andre Per¬
soner af vores Kiøn, som plages endnu mere af
deres egen Jndbildning: om Hofmanden, som
opofrer et heelt Livs Frihed og Roe, for at jage
efter en Titel; om den Lærde, som tilsætter Hel¬
bred og Fornøielser, for at bringe et Hiernefoster
til Verden. Vores Kiøn har sandelig Plager
nok; de fleste have de vel paalagt sig selv; men
Fruentimret har og forøget deres. Saa meget
som vore slebne og fine Fruentimres Smerte over¬
gaaer den, som deres første Moder følte, saa
meget tungere er og det Aag, som Synden har
lagt paa Krigeren, Søemanden, Statsmanden,
og den Lærde, fremfor den Møie, som det ko¬
stede Adam at oprykke de første Tidseler, som
Jorden bar for hans Skyld. Han saaede med
