577
liden Møie Korn, for at faae Brød; Vi saae
ofte med langt større Besværlighed, for at høste
Forfængelighed. Af disse Forfængeligheds Frug¬
ter nyder det andet Kiøn i Almindelighed mere
end vi. De Rigdomme, vi samle, den Rang,
vi søge i Verden, de Beqvemmeligheder, vi op¬
finde, de store Huse, som vi bygge, det Guld,
som vi opgrave af Jorden, eller hente paa Søen,
for at udstaffere disse Palladser, med faa Ord:
de allerfleste af alle vore Beskieftigelser, skee de
ikke meest for at fornøie dem? og ville de da ikke
med Taalmodighed taale den eneste Plage, som
Forsynet har paalagt dem, og i hvilken de, som
tænke vel, kunde have den store Trøst, at de lide
for noget, som er langt høiere og værdigere, end
alt, hvad de stolteste Mandfolk foretoge sig. Var
der ingen anden Grund til deres Lidelser, saa
var dog denne nok, til at retfærdiggiøre Forsynet,
at et Kiøn, der har saa megen Deel baade i vore
Forfængeligheder og i vor Lyksalighed, maae og
deele Livets Byrder med os.
Men der er endnu en langt vigtigere Be¬
tragtning tilbage, som er lige vigtig for begge
Kiøn, og som leder os til nogen dybere Jndsigt
i Guds viise Huusholdning. Fødselen er ikke
den eneste Hensigt af dette Liv; Opdragelsen er
endnu en langt vigtigere; og i den bør begge
Kiøn tage lige Deel. Fødselen foraarsager me¬
