350
gen, men tillige en kort Smerte; Opdragelsen
føder daglige Sorger, og udkræver mange Om¬
hyggeligheder. Om man dristede sig til at under¬
søge, hvorfor Gud har udvalgt saadant et Mid¬
del til det menneskelige Kiøns Forplantelse, som
paalagde os, at anvende den beste Deel af vort
Liv paa Omsorg for andre? Skulde dette Arbei¬
de ingen Nytte have for os selv, ingen besynderlig
Jndflydelse paa vor Lytsalghed i et andet Liv,
som er Øiemerket og Maalet af dette? Jeg mee¬
ner Jo. Et fornuftigt Kreaturs fuldkomne Sa¬
lighed bestaaer vel fornemmelig i en Følelse af en
reen Kierlighed, som giør, at det uden Egen¬
nytte glæder sig i den hele Skabnings Fuldkom¬
menhed; thi uden saadan en Følelse kunde hver¬
ken en fornuftig Skabning være fuldkommen, ikke
heller med alle sine Fuldkommenheder fornøiet.
Den skulde enten i en eller anden Skabning finde
Anledning til en Misundelse, som tilsidst giorde
den med alle sine Fortrin lige saa misfornøiet, og
lige saa oprørisk, som de faldne Aander. J et
Liv, som det menneskelige, der er det første Trin
paa Aanders store Stige, og en Forberedelse til
Evigheden, var det derfor høist fornødent, at
Skaberen opvakte disse Kierligheds Følelser, for
at forbinde Menneskene med nøiere Baand, end
den almindelige Kierlighed, og at vænne dem der¬
ved til at finde i en Beskieftigelse, som sigter til
