598
een Slægt, til Brødre, som ere forbundne i
Kierlighed, ligesom de ere Børn af een Fader.
J det vi elske, forsørge, undervise og formane
vore Børn, øve vi os i at giøre med Fornøielse
det, som Eugle maaskee giøre for os, og som vi,
naar vi engang blive Englene lige, skulde giøre
for andre Skabninger, med lige saa reen en Kier¬
lighed, og lige saa inderlig en Glæde, som den,
vi nu føle, ved at befordre vore Børns Vel.
J det vi opfylde Guds Hensigter her i Livet, ved
at opdrage andre, opdrages vi uformerkt selv til
en fuldkomnere Tilstand. Saa vist som det er,
at dette Liv ikke kan være Øiemerket af vor
Skabning, men kuns et Middel til et andet,
saa vist bliver det vel og, at Forsynet ikke kunde be¬
stemme den beste Deel af vore Leveaar til en
Beskieftigelse, som svarede mere til hans store
Øiemerke, og som befordrede mere vores egen
Fuldkommenhed.
Men skulde Fødselens Smerte og giøre no¬
get til at bestyrke denne Kierlighed? Den er jo
en Straf for Synden, hvad Forbindelse kan den
da have med en Drift, som i sig selv er god?
Jo, i en Huusholdning, som er bygt paa Naa¬
de, ere Straffer forvedrende; Vi elske altid
mere det, som har kostet os noget; og Erfaren¬
hed viser, at Smerten forøger Kierligheden.
Straffen selv blev saaledes i Skaberens viise Haand,
