307
før har efterkommet Selskabets Begiering, og til¬
sendt Dem nogle af mine Betragtninger over det,
som jeg har Leilighed at bemerke i min Omkreds.
Jeg seer lige saavel som andre adskilligt iblant os,
som kunde være bedre end det er; og jeg troer ikke
heller, at en Patriot bør skamme sig ved at til¬
staae det. At ville ansees for at være uden Feil,
er baade i Henseende til enkelte Personer og hele
Folk den høieste Grad af den menneskelige Daar¬
lighed; og jeg veed ikke, at der kunde siges noget
mere til Spot for den almindelige Tænkemaade i
et Land, end dette: At enhver indtil den ringeste
Betient var lige saa stolt til at holde sig ufeilbar,
og alt, hvad han giorde, uforbedreligt, som
stærk nok til at foragte store Mænd for smaa
Feil, og til at fordømme de vigtigste Foretagen¬
der, fordi Udfaldet ikke altid svarede til Hen¬
sigten.
Denne Tænkemaade er i det mindste saa vidt
fordrevet af den Egn, hvor jeg boer, at Borge¬
mesteren her i Byen er nu lige saa beskeden i at
dømme om de høiere Anstalter, som kunde giø¬
res til Landets Opkomst, som han er villig til at
tage selv mod bedre Oplysning, og troe, at han
kunde feile. Tilforn vare alle, indtil Skriveren,
i Raadstuen, saa grandseende, at de fandt man¬
ge Feil i Landets Forordninger og slet ingen i de¬
res egne Anstalter: men jeg troer derfor ikke, at
