301
disse gode Folk vare viisere end deres Efterkomme¬
re, end den nu værende Borgemester.
Jeg har selv ofte talt med den brave Mand
om Byens Beste; Jeg har forelæst ham det 227
Blad af Tilskueren; og endskiønt han hentydede
det meste deraf paa sin Bye, hvilken Skiebne
dette Blad har haft overalt, saa blev han dog
ikke vred. Jeg har selv, sagde han, længe seet
disse Feil, og jeg kunde opregne endnu flere, der¬
som det Patriotiske Selskab, dersom Publikum
var tient dermed. J Følge af min Jnstrux for¬
sikrede jeg ham derpaa, hvor høit han kunde for¬
binde hele Selskabet ved saadan en Efterretning;
men han svarede mig med en ret laconisk og for
en Magistrats-Person anstændig Korthed: Blev
Tilstanden i vores Bye derved bedre? Dette
trøsteløse Svar, sagt af en Mand, som havde
gode Hensigter, megen Beskedenhed, og lang Er¬
faring, gjorde mig ganske nedslagen. Jeg stred
længe med mig selv, førend jeg kunde overvinde
alle de Tvivl, som det endnu foraarsagede mig;
men endelig er jeg ved nøiere Omgang med denne
Mand bleven overbeviist, at han har Ret.
Fra hvem skulde saadan en Forandring be¬
gynde? Alle Love og Forordninger i Verden kun¬
ne ikke paa engang omstøbe et heelt Land; og end¬
nu allermindst kunne de rette Feil, som komme af
en lang ond Vane, af en indgroet Skiødesløshed,
